Archive for the ‘South Korea 2007’ Category
-
Et akavet moede
Proev at forestille dig at sidde over for de to mennesker, der har skabt dig. Hvor du kan spejle sig i deres ansigter, og saa samtidig ikke kan sige et eneste ord til dem, som de kan forstaa, og hvor du slet ikke ved, hvad der foregaar i hovedet paa dem, fordi de er rundet af en hel anden kultur end din egen. Dit eget koed og blod er som fremmed for dig. Saadan var det at moede mine biologiske foraeldre, og det var mere foelsesladet end det var sjovt.
Her er vi saa. Mine to foraeldre og min aeldste soester. Kan I se ligheden? Read the rest of this entry »
-
Lidt surt foer alt det soede!
Synes nu det maa vaere min pligt at brokke mig lidt som en lille modvaegt til Marlenes kommende helt sikkert meget positive indlaeg om bl.a. hendes ovenud soede biologiske soestre, som vi tilbragte dagen med i gaar. Ja, alt det glade blomstersnak skal da ikke have lov til at tegne et alt for sukkersoedt billede af situationen herovre paa den anden side af jorden. Read the rest of this entry »
-
Rettelse til forrige indlaeg – de var ikke rige…
Rettelse til indlaegget om en saer skaebne
Mine biologiske foraeldre er ikke rige, og det har aldrig vaeret det. Efter mit sidste indlaeg er det vist noedvendigt at faa slaaet det helt fast. Socialarbejderen paa Holt maa selv havde taenkt sig frem til de oplysninger. Ifoelge baade deres egne oplysninger og mine soestre, sad de meget haardt i det dengang de fik mig, og det aendrer situationen omkring min adoption betydeligt. Mine B-foraeldre (A for adoption og B for biologiske) sidder stadig haardt i det i dag. De kunne ikke engang betale det maaltid, vi afsluttede vores moede med, men maatte overlade betalingen til min aeldste soester. De ville heller ikke lade os besoege dem i Pohang, hvor de bor, fordi de synes, at de bor for fattigt. Det goer min adoption lidt lettere at forstaa, og det er faktisk meget rart. Det giver paa mange maader mening nu,for jeg tror, at det har gjort en forskel for mine i oevrigt fantastisk dejlige soestre, at der ikke var endnu en mund at maette og endnu som skulle uddannes, for al uddannelse koster nemlig mange penge herovre. Naa, selve moedet skal jeg nok faa skrevet om til dem af jer, der er interesserede.
Marlene
-
Adoption er en saer skaebne
Achtung – dette indlaeg er ikke sjovt, men meget langt og fyldt med hypoteser…
Man kunne vaere blevet saa meget, hvis ikke…
Jeg tror de fleste kender til at lege med tanken om, hvad man kunne vaere blevet til, og hvor man kunne vaere endt i livet, hvis ikke lige….Jeg har selv ind imellem taenkt over, hvordan mit liv kunne vaere endt, hvis jeg var blevet i Korea. Som regel har det vaeret billeder af haardt arbejde, ingen mulighed for uddannelse og maaske en opvaekst paa boernehjem, der har koert paa den indre filmrulle. Men med de nye informationer, som jeg fik paa Holt, mit adoptionsbureau i mandags, er alle de billeder med et forvandlet til ren fiktion. Jeg ved nu, at mine biologiske foraeldre i dag er temmelig velhavende og ejer en mindre spritfabrik, og at de ikke var for fattige til at beholde mig dengang. Deraf kan jeg ogsaa regne mig frem til, at livet i Korea sikkert ville have vaeret ganske komfortabelt, og at jeg helt sikkert havde faaet en uddannelse. Saa ville jeg havde vaeret en af de smaafnisende koreanske unge kvinder, der render rundt paa sylespidse stilethaele og shopper. Spist kimchi hver morgen i stedet for ost, og havde holdt alle mine kaerester hemmelige. Jeg ville sikkert have faaet en grad i et eller andet samfundsagtigt, og haaber jeg vaere gloende feminist, for de har godt nok brug for den herovre.
Men min biologiske farmor insisterede paa, at jeg skulle bortadopteres, fordi jeg ikke var en dreng, og her har de noget mere at skulle have sagt end hjemme. Paa godt og ondt respekteres alderdommen herovre. Men hvis mine foraeldre kunne have staaet imod…
Men jeg skal nu ikke klage, for jeg roeg til Danmark og det er jeg rigtig glad for. Paa Gatheringen var der en del amerikanerne, og mange af dem kunne fortaelle historier om racisme fra det omgivende samfund eller opvaekster i dogmatisk religioese familer. Holt adoption er nemlig en kristen organisation og i USA, hvor de selv staar for deres adoptioner, og hvor den rette tro, har vaeret og er en vigtig kvalifikation for adoptionsforaeldre i sig selv. I Danmark varetages adoptionen i oevrigt af en dansk organisation Danadopt, der ikke skeler til tro. Men tilbage til essencen, nemlig at jeg ogsaa kunne vaere blevet en burgerspisende og sikkert tyk amerikaner med den “rette” tro, eller vaere blevet vildt ulykkelig derovre over den manglende mulighed for intellektuel nysgerrighed og rumlen over egen adoption, som de adopterede amerikanere fortalte om.
Det hele blev afgjort af en dominerende farmor og en venteliste paa Holts kontor. Var jeg blevet foedt to dage senere var det maaske blevet USA og to dage foer maaske Sverige. Hvad nu hvis…. -
Den hvide mands byrde
Daniel er som altid helt vild med børnene herovre, men den er desvaerre ikke altid gengældt. Forleden i metroen sad vi overfor en cirka to år gammel dreng, der kiggede med store forundrede brune øjne paa Daniel. Daniel reagerede som han altid goer. Han smilede og vinkede til drengen, der herefter satte i et stort hyl og prøvede desperat at kravle om bag morens ryg. Hver eneste gang han kiggede tilbage på Daniel begyndte han at hyle igen. Et ægtepar, der sad på samme side og havde set det hele begyndte at klukke. De har faktisk ganske meget humor koreanerne. Men vi endte med at måtte rykke ned i togvognen, så der kunne blive lidt ro. Som man kan se på kommende billeder er det heldigvis ikke alle de koreanske børn, der bliver skræmt af Daniel. Optrinnet fandt sted paa vej ud til Youngsan elektronikmarked, der viste sig at vaere et moderne air-conditioneret tre etagers varehus fyldt med computere, kameraer og andet godt, saa han blev hurtig glad i igen. I kaelderen var et almindelig supermarked af Bilkatypen og her fik Daniel baade skraemt endnu en lille dreng, men fandt heldigvis ogsaa en ny ven paa en af hylderne. En usaedvanlig bloed og ret klejn ko, som nu er blevet doebt Koko Chanel. Daniels nye ven blev ogsaa sat til at passe mig, mens jeg var syg, saa han kan beundres paa et af billederne i Daniels blogindlaeg.
I det hele taget er det Daniel, der pludselig maa finde sig i at vaere den, der skiller sig ud. I hvert fald indtil, der er nogen, der gerne vil sige noget til mig paa koreansk.
Den situation havde jeg virkelig frygtet ville blive rigtig ubehagelig herovre. Specielt efter at have oplevet, hvordan kinesere naermest blev fornaermede, naar man af synes jeg selv ret gode grunde ikke ville tale kinesisk med dem. Herovre reagerer alle derimod med forstaelse. Det er som om, at de godt ved, hvad man er en saerlig type koreaner. Med andre ord er det fuldstaendig accepteret, at man ser koreansk ud, men ikke taler sproget. I hvert fald her i Seoul. Det hjaelper sikkert ogsaa paa det, at Gatheringen bliver daekket af de lokale medier, saa de fleste burde vaere klar over, at der render godt og vel 600 folk rundt, der ligner de lokale til forveksling. Naa, nu er det blevet spisetid og saa tid til Gatheringens sidste fest. Sexy White er temaet, og her har Daniel da en klar fordel
Marlene
-
Kys fra Korea
Et K.I.S.S. fra immigrationsmyndighederne
Ah – Korea, Korea… Marlenes biologisk ophav, næstrigeste økonomi i Asien, storproducenter af gysere og andre gode film, morgendagens gadgets – alle glimrende grunde til at komme på besøg. Som turist bliver man budt velkommen med budskabet om at landet har ventet på én i 5.000 år, samt et “kys” fra immigrationsmyndighederne. Og med lidt Chinglish på muren – eller i dette tilfælde vel snarere Koringlish – er man da i hvert fald ikke i tvivl om at man er i Asien. Efterhånden føles det på en måde lidt som at komme hjem – det er jo her, jeg har lagt mine ferier, sammenlagt tre måneder, de sidste par år.
Recent Posts
- Creating Missing Keyboard Shortcuts in Applications on Mac OS X
- Get Back /var/log/messages in (K)ubuntu 11.04
- Boosting Windows 7 File Move Performance by Up to 10,000%
- Leaked Screenshot of Windows Server 9 Login Screen, In-UI Annotations new Design Strategy
- Linux Users More Generous than their Paying Mac and Windows Counterparts?
