-
Rønnebærrene er sure
Åh, Birthe Rønn Hornbech, denne vidunderlige omvandrende tikkende bombe under regeringsfreden på Borgen. Denne uknægtelige kvinde, som nægter at nedværdige sig til at følge spindoktorernes meningsmålingsskabte dagsordener. Denne spradebasse, som det ene øjeblik fremtræder skinger og hysterisk i debatter, det næste som anstændighedens, klarsynets og pragmatikkens ensomme forkæmper, koste hvad det vil. Bærer af en integritet, som pressen og regeringens støtter gerne falder over hinanden for at være først til at kalde “utaktisk”, “uklog”, “selvmål” eller “i strid med regerings linje”. Kært barn har mange navne, men sandheden er at integritet sommetider har sin pris, og taktik, spin og støttepartistække må uvægerligt vige i ny og næ. Man kan ikke både tækkes et parti, der erklærer sig som anti-muslimsk og samtidig forholde sig pragmatisk og ideologisk sundt til et spørgsmål om dommeres ret til at bære religiøse symboler på deres arbejde. I hvert fald ikke i ædru tilstand. Og da slet ikke hvis man har integritet.
Birthe blev integrationsminister i en tid hvor Ny Alliance havde set ud til at kunne fravriste de fremmedfjendske under Pia K deres parlamentariske defacto-vetoret, og i den optik virkede hun ikke så malplaceret på posten, som hun gør nu. Ny Alliance var produktet af befolkningens utilfredshed med tingenes tilstand, med den stigende intolerance i samfundet, med anstændighedens himmelflugt mod fjerne destinationer, langt væk fra Danmark, og med en påstået liberal regerings indskrænking af det enkelte individs frihed og værdi for at tækkes et pseudo-nazistisk støtteparti, uden hvilket regeringens magtudøvende korthus ville falde til jorden.
Birthe er en kvinde for hvem “nok er nok” ikke er et valgslogan men et mantra. Hun er langt hen ad vejen den idé og ideologi, Ny Alliance proklamerede, men ikke formåede at realisere. Hvorefter de døde. Fugl Fønix. Whooosh! Pressen klappede. Men ser vi da ikke en arvtager her, i Birthe Rønn Hornbech? Har vi ikke stadig, ja i endog højere grad end før, behov for et projekt som det, Ny Alliance stillede i syne? For hvis man tror, at Ny Alliances projekt faldt til jorden fordi der alligevel ikke var vælgertilslutning bag det, og ikke fordi partiet blev kørt i sænk af en populistisk opportunist uden sans for politik, kommunikation eller organiseringens kunst, ja så er man da virkelig naiv. Danmark skriger på anstændighed! Danmark vil ikke have en regering, der er afhængig af Dansk Folkeparti. “Gi’ mig Danmark tilbage,” skrev Dansk Folkeparti. Nej! “Gi’ mig Danmark tilbage,” sang Natasja! Og “Giv os vores fucking Danmark tilbage, I angste, triste, ensomme mennesker!” skriger danskerne i samlet flok lige nu. Nok er virkelig nok!
Så hvad sker der nu for Birthe? Vil den uknægtelige lade sig knægte? Eller tør vi håbe på en omvendt Malou Aamund? Måske kan og tør Rønn Hornbech starte sit helt eget projekt à la Ny Alliances? Vi har brug for det. Vi har brug for hende. Står valget mellem at gå af, starte sit eget projekt eller skifte over til “fjenden,” hvor mange favne står åbne, vil vi både håbe og tro på ét af de sidste to scenarier.
Vakl ikke, Birthe! Vi vil ha’ Danmark tilbage! Nok er fucking nok!
|