-
Sidste skriveri om biologiske familie og alt det der…
Jeg kender dem egentlig ikke saerlig godt. Kommunikationen mellem os gaar ufattelig traegt, men efter tre moeder holder jeg allerede utrolig meget af mine tre biologiske soestre. Jeg begynder for alvor at faa en fornemmelse af hvem de er, og at vaere sammen med dem goer mig i utrolig glad. Vi klikker som tidligere beskrevet rigtig godt. Derfor var det ogsaa meget tungt at sige farvel til dem i gaar efter vores sidste dag sammen, hvor de endnu engang brugte et laesfuld penge paa at tage Daniel og mig med til den historiske by Gyoeng-ju, hvor de gjorde alt, hvad de kunne for at give os en god dag. Desvaerre var vi uden tolk og nogle af os var lidt traette, saa kommunikationen gik mere traegt end den plejede. Men med hiv og sving og en fantastisk smart lille elektronisk ordbog, fik de faktisk fortalt os en hel del om det vi saa.
Min yngste soester boejet over den lille fikse elektroniske ordbog.
Til gengaeld kommer man jo ikke i dybden paa en saadan dag, hvor man loeber rundt og ser paa templer og buddhaer. Det gjorde vi til gengaeld sidste gang, hvor mine soestre blandt andet fortalte mig lidt om deres barndom. Den har vist paa ingen maade vaeret let. Min biologiske mor, der har arbejdet det meste af deres barndom, fordi min far ikke havde saa stor succes med sin fabrik, var en haard og skrap kvinde, der ikke havde tid til at vise foelser. Hun var med andre ord paa ingen maade en kaerlig mor, hvilket mine soestre forklarede med, at hun var noedt til at soerge for, at der var penge nok, naar han ikke magtede det. Min far derimod fik skudsmaalet, social, humoristisk og meget kaerlig. Penge fortalte de, var det ogsaa meget knapt med, og det har vaeret haardt. Mine soestre sagde ligeud, at jeg var heldig, at jeg var blevet boradopteret!!!
De fortalte ogsaa, at den aeldste soester aldrig kom paa universitetet, men maatte noejes med to aar paa College for at blive paedagog, saa hun kunne komme ud og tjene penge til de to yngre soestres universitetsstudier.
Min aeldste soester er ogsaa kvinden, der selv har staaet og rullet koreanernes svar paa Maki-ruller til frokost. Hun er den eneste, der laver mad af de tre.
I dag agerer hun vist ogsaa som en form for reservermor for de andre. Hun er den, der laver mad og holder styr paa tingene. Men saa har hun ogsaa det privilegium, at hun helt eneraadigt styrer fjernbetjeningen. Et privilegium man vist slet ikke skal kimse af i den familie, hvor alle soestrene kundgjorde, at en af deres stoerste hobbyer var at se fjernsyn… For at mine soestre nu ikke pludselig skal fremstaa som dovne uinteressede skabninger skal tilfoejes, at min aeldste og naestaeldste soestre arbejder seks dage om ugen fra 9 til 19 hver dag, min aeldste har dog en enkelt loerdag fri hver maaned, mens min yngste soester kun har en femdages uge, men den kan saa sagtens indeholde arbejdsdage der straekker sig til klokken ti om aftenen. Dertil skal tilfoejes, at de samlet set har seks dages ferie paa et aar. Tre dage til Nytaar og tre dage om sommeren. Med saa meget arbejde ville jeg nok ogsaa pludselig blive glad for tv. Desuden synes alle at have omkring 50 kanaler at vaelge imellem. Min yngste har dog ogsaa intertettet som hobby, hvor hun laeser nyheder og foelger med i blogsfaeren. Med andre ord saa har hun mere overskud og interesse for nyheder og den slags samfundsting, hvilket jeg jo kun kan bifalde. Paa mange maader er det vist den yngste, som jeg baade deler interesser og temperemant med. Hun kan ogsaa godt vaere lidt genert ifoelge hende selv.
Min yngste soester har netop fortalt, at hun ved saa meget om koreansk historie, men hun har saa svaert ved at udtrykke det. Vi andre synes nu, at det lykkedes hende at faa formidlet meget af det, om ikke andet saa igennem min naestaeldste soester.
Naa, men alt dette om mine soestre og deres hobbyer for at konkludere, at jeg vist ingen grund har til at misunde mine soestre andet end det faellesskab, de har sammen. De har haft en haard og knap barndom med en ret streng mor, og selvom de har det godt i dag og ifoelge vores tolk Jin Ju kan betegnes som succesfulde, arbejder de stadig utrolig meget. Jeg kunne slet ikke forestille mig at skulle arbejde saa meget, som de goer. Det virker ikke som om, at de har overskud til saa meget mere end at arbejde og se fjernsyn.
De oplysninger om deres oekonomiske situation, som de betegnede som meget haard, betyder ogsaa, at min adoption har gjort en oekonomisk forskel forskel for de tre andre. Uddannelse koster jo penge i Korea. Min arme aeldste soester skulle jo have knoklet endnu haardere, hvis hun ogsaa skulle have finansieret min uddannelse. Paa den maade giver det hele mening….Og saa kan jeg go glaede mig over mine fem ugers ferie…Marlene
|