-
Deutschland, Deutschland
Deutschland, Deutschland, über Alles – skal man alligevel gøre ophold i München lufthavn, kan vi godt anbefale en strøgtur i den superhyggelige og meget idylliske lille tyrolerby, Freisingen. Med mindre, altså, man har en skræk for glasfiberbjørne malet i alle regnbuens farver og dekoreret efter alle kunstens regler. Som det fremgår af nedenstående billeder, forsøgte jeg på det groveste at misbruge Marlene til at skabe en billedserie af den nye superhelt, Bear Woman, som kan tæmme og kontrollere alle bjørne i hele verden – men uden is blev hun hurtigt utilfreds, og jeg måtte skrotte projektet. Efter længere tids dyb undren, fandt vi i øvrigt senere ud af hvad hele dette bjørnehelvede gik ud på – der er ganske enkelt en bjørn på logoet for byens bryggeri. Om historien reelt stopper der er sådan set irrelevant og totalt uinteressant – alting begynder og slutter alligevel med en weissbier.



